onsdag den 10. november 2010

Svensk vinter!

Så er vinteren for alvor startet! 
Det sneede hele dagen i går, og sneen har åbenbart besluttet sig for at blive liggende.
I går aftes, kl. 22.30, havde vi sneboldkamp... Lenka udtrykte det meget smukt: "People just sometimes need spontanious snowball fights!" Det blev ret meget til pigerne mod drengene, hvilket var lidt synd for Martin, for han var den eneste dreng der kunne lokkes med udenfor på det tidspunkt.
I dag er cyklen så blevet vinter-opdateret med vinterdæk med pigge, ret sejt:

lørdag den 30. oktober 2010

Pandekagekalas :-) og græsk "middag"

Anja kom hjem i køkkenet tirsdag aften og så meget træt ud, men fortalte at hun var inviteret til pandekagekalas og nok hellere måtte gå derhen, og så tog hun mig med til at holde sig vågen og finde vej :-)
Det var rigtig hyggeligt, og det er jo altid godt med pandekager.

Til pandekagekalaset var der nogle græske gutter, som så inviterede på græsk middag om fredagen. Så der var jeg til alletiders græske middag med virkelig god mousaka, stegt fetaost, salat og særlig græsk dessert lavet af managryn og pinjekerner. Vi lejede også forskellige græske lege og dansede en smule zorba. Middagen begyndte ikke før kl. 22, så jeg var rimelig sulten, men sådan plejer de vist at gøre i Grækenland. Og så sluttede vi ikke før kl. 3 om natten! De to græske piger fra min gang var også med og havde hjulpet med at lave alt den virkelig gode mad, så jeg skal helt sikkert have luret nogle tricks af dem en gang, så jeg kan blive lige så god til at lave mousaka!

søndag den 24. oktober 2010

Introgasquen

En af årets store begivenheder i Karolinska Instituttets festliv er Introgasquen! Det er her alle de nye studenter bliver rigtigt meldt ind i Medicinska Föreningen. Alt dette foregår dog primært under middagen, som kun er for de nye studenter. Og imens holdt vi et brag af en forfest på gangen :-)

Men "eftersläppet" var vi med til... Her kunne man opleve "Svensson" på slap line til noget meget mærkeligt (russisk!?) folkemusik...
 Inden vi kunne komme ind, skulle vi selvfølgelig stå i kø (det gør man altid i Sverige).
Køen til venstre er den for dem som allerede havde købt billetter i forvejen. Og siden det kun er på Campus Solna man kunne købe dem, har jeg stået i kø fem gange i løbet af ugen for at købe billetter til folk fra gangen og så alle dem de kom i tanke om løbende også skulle med...




 Men altså, ind kom vi :-)












Her er Pontus og Niels igang med noget meget mærkeligt svensk dans, jeg forstår det ikke helt. I det hele taget danser svenskere meget mærkeligt og kedeligt...


Her charmerer Nadia og Martin... De andre gutter var ude og charmere svenske tjejer, dem er der jo ikke så mange af på hverken gangen eller de internationale kurser ;-) Vi havde en rigtig hyggelig aften på Medicinska Föreningen.


Jeg vågnede søndag formiddag fordi der var musik fra køkkenet, og så var det sørme drengene der var igang med at gøre rent efter vores forfest! Helt utroligt! Det blev faktisk rigtig fint, jeg tror aldrig køkkenet har været så rent :-)

fredag den 22. oktober 2010

SNE i Stockholm!

Jeg vågnede til det første snevejr i Stockholm her til morgen :-D
Jeg synes det er lidt hyggeligt, men mine klassekammerater synes det er noget tidligt at se frem imod 5-6 måneders vinter! (I foråret faldt den sidste sne i april...)
Men, anyways, sådan her så udsigten ud fra mit vindue:

onsdag den 20. oktober 2010

KI-student

Karolinska Instituttets flag med det flotte efterårsvejr i baggrunden


Og her lidt af hvad man får ud af at bo sammen med alle de lægestudenter...
(Foruden mærkelige diagnoser... "Måske har du meningitis? Har du ondt i hovedet og er det generende at se på lys?" eller "Nu skal du altså snart have taget røntgen..." - SLAP AF, jeg er jo bare forkølet og lidt længe om at komme over det!)

Martin demonstrerer (og øver sig i) hvordan man syr sår sammen på en banan!

søndag den 17. oktober 2010

Fødselsdag :-)

Efter den fornemme fødselsdagsmorgenmad tog jeg hjem og klippe-klistrede danske flag, for dem Christa skulle have haft med var desværre blevet glemt hos Nanna i farten. Men alting ordnede sig, så jeg kunne få danske flag i kagerne :-)
Jeg havde inviteret gangen, klassen og nogle andre venner med på "födelsedagspromenad" til min yndlingsklippe ved vandet.  

Vi gik fra kollegiet,
(vi bor i den bagerste gule bygning)


ned til vandet og hen til yndlingsklippen, hvor vi slog os ned med tæpper

Her er den meget fine hjemmebagte kransekage fra familien Thomsen, de var rigtig gode og meget populære blandt de andre også :-) Tusind tak!


 Her er Kristina og Klara, to af mine bedste veninder fra klassen. De er også for det meste med til pysselkväll og jeg har flere gange været til salsakursus med Klara.
De to norske jenter Katrine (fra gangen) og Depali (som bor ovenpå)
 De to græske piger Nadia og Christina og en tysk charmør, Martin nyder solen og de fænomenalt gode fødselsdagskager.
En glad fødselsdagspige :-) (med hjemmestrikket hue i øvrigt)


Og hele gænget som var med til at gøre min fødselsdag rigtig dejlig i det fantastiske solskinsvejr, præcist som den dag jeg blev født, som far ville sige :-)

Besøg hjemmefra IV

Christa, min faster fra Haderslev (også kendt for sin gæstfrihed og utroligt gode lasagne!) besøgte Stockholm og mig sammen med sin veninde Nanna. De to damer klarede sig på glimrende vis de første par dage selv, da jeg arbejder på at blive af med min forkølelse, og i øvrigt havde eksamen i fredags (det gik helt fint, alle i klassen bestod). Så vores første møde var i restauranten på hotellet i Solna Centrum, som ligger ret tæt på hvor jeg bor.
Lørdag tog vi på Skærgårdstur til Vaxholm i det skønneste efterårsvejr, en rigtig fin tur.
 Her får vi medbragt "fika" med hjemmebagte kanelbullar og te på havnen, med denne udsigt:
 
Christa fortalte at hun var på Vasamuseet, der må jeg nok også hellere tage hen en gang!

Søndag blev jeg fejret på bedste manér med luksusmorgenmad på hotellet og et væld af gaver! Jeg fik et fint armbånd af Christa, svenske bolcher af Nanna, kort fra Bedstemor og hjemmebagt kransekage ledsaget af en fin tegning fra familien Thomsen :-) - TUSIND TAK!

søndag den 10. oktober 2010

Besøg hjemmefra III

I weekenden var det Far og Birthes tur til at besøge mig her i Stockholm. Det var også super hyggeligt. Fredag aften spiste vi på den fineste restaurant jeg kan forestille mig Stockholm har! Den ligger på 14. etage (så vidt jeg husker) og har udsigt over hele havnen, wauw! Og det var rigtig god mad :-)



Lørdag tog vi på Skærgårdstur til Waxholm, det var dejligt vejr og en rigtig hyggelig og meget fin tur. Far har alle billederne derfra. 
Da vi kom tilbage til Stockholm spiste vi sen frokost i Gamla Stan og gik en hyggelig tur.
Søndag morgen spiste vi helt vildt lækker brunch på hotellet, som ligger lige midt i byen. Og så gik vi en tur rundt i den moderne del af Stockholm, inden Far og Birthe blev afleveret på Centralstationen med udførlig vejledning om hvordan man kommer tilbage til lufthavnen med pendeltåg og bus.
Det var en rigtig hyggelig weekend, også med lidt præ-fødselsdagsfejring, når det nu ikke rigtig var muligt at have hele familien samlet på min rigtige fødselsdag. Jeg glæder mig til vi ses igen til jul.

torsdag den 7. oktober 2010

Besøg hjemmefra II


Ida Christine (fra klanen) og Elisabeth (fra gymnasiet og klanen) kom og besøgte mig. Der var stor gensynsglæde i Arlanda lufthavnen! De var endda så heldige at ankomme lige på "Kanelbullens Dag" (d. 4. oktober), så vi fik masser af hjemmebagte kanelbuller imens de var her :-) 
Efter jeg var færdig i skolen tirsdag mødtes vi i byen, og turen gik selvfølgelig til Gamla Stan. Og forbi Kungliga Slottet og Riksdagen, som netop åbnede den dag og derfor var der flag over det hele.

Vi tog en fikapaus på en bænk tæt på kongeslottet, desværre var kongen lidt for tidligt på den (vi fik at vide af en politimand at han lige var kørt forbi 10 minutter tidligere!), så han gik glip af de hjemmebagte kanelbuller og den gode frisørte, som pigerne havde med hjemmefra. I Sverige drikker de meste bare kaffe og sort te.
Tirsdag tog vi en skærgårdsbåd til en lille ø der hedder Grinda og gik en tur der varede nærmest hele dagen. Det var virkelig smukt og meget meget hyggeligt :-)

 På Grinda bor der ikke ret mange mennesker, men en masse får. Et af dem var kravlet ud igennem hegnet, men blev lidt flovt da det mødte os, så så kravlede det tilbage igen gennem hegnet.

Jeg kan vist ikke sige det nok - Jeg ELSKER Skærgården!
Og så midt i det hele var der lige en hjerteklippe, så tilsyneladende er kærligheden gengældt :-)
 


 Og så sprak mine kære Fjällrävenbukser, de har nu også holdt til meget. Heldigvis har jeg (selvfølgelig) min symaskine med, så jeg kan reparere dem i en ledig stund (dem har jeg til gengæld ikke så mange af...)
 Vi tog et pitstop på vejen hjem fra Grinda i Waxholm, som er en lille hyggelig by i Skærgården. Her samlede vi kastanjer og da vi kom hjem byggede vi verdens sejeste kastanjeelg!

Vi valgte at døbe den Grinda, opkaldt efter vores yndlingsø i Skærgården.
Grinda stod meget fint på hylden i reolen, over bøgerne og mellem Snudedyret og Kaj Bojesen aben lidt af natten, inden den desværre blev træt i knæene og ramlede ned :-(
Men fin, det var den!

Torsdag morgen aaalt for tidligt var det tid for pigerne til at tage hjem igen.
Tak for et rigtig dejligt besøg! Det var virkelig hyggeligt at have jer her og dele lidt af mit Sverigesliv med jer.

mandag den 4. oktober 2010

Nobelprisen annonceres

Det, som Karolinska Instituttet nok er mest kendt for er, at det er her Nobelprisen har hjemme. I sin tid da Alfred Nobel skulle skrive testamente havde han nogle penge, som han ville dele ud til Karolinska Instituttet (altså uafhængigt af prisen). Men så blev han uvenner med nogle af forskerne her, så pengene blev delt mellem Karolinska Instituttet, Stockholms Universitet og Kungliga Tekniska Högskolan (Sveriges svar på DTU).

Men det er stadig på Karolinska Instituttet, i Nobel Forum, at de høje herrer sidder og beslutter hvem der skal have Nobelprisen, og så bliver prisen i Medicin eller Fysiologi altså annonceret her. Jeg gik forbi i frikvarteret for at se hvad der skete :-)

Det er ikke så tit at døren står åben, men i dag kunne man altså gå ind og kigge. Jeg havde desværre timer lige imens de annoncerede det hele, men det var nu alligevel meget sejt at kunne hente en varm kopi af pressemeddelelsen bagefter.


Prisen gik i øvrigt til en mand der hedder Robert G. Edwards for opfindelsen af reagensglasmetoden til kunstig befrugtning.

søndag den 3. oktober 2010

Hyttetur med Global Friends i Skærgården

Global Friends arrangerede tur til hytten Solvik, som Karolinska Instituttet har i Skærgården (endnu et punkt hvor Aarhus Universitet virkelig burde tage sig lidt sammen!), som studerende kan låne.
Med en hytte (over)fuld af udvekslingsstudenter var det noget af en weekend... Vi sov i hvert fald ikke ret meget om natten! Om fredagen var det Kinas nationaldag, så vi fik kinesisk mad. Og jeg lærte en flink kineser at kende, som lærte mig at skrive forskellige ting på kinesisk. Meget belejligt når nu mine gode ingeniørvenner var på vej til Kina, jeg håber de fik brugt nogle af de kinesiske fraser jeg forsøgte at lære dem, indspillet på film og uploadet på facebook :-)




Lørdag var det helt fantastisk vejr, så drengene (Rafael og Martin fra gangen) udnyttede muligheden for en svømmetur i Skærgården...






... Lenka og jeg gjorde dem kunsten efter! Det var virkelig koldt! Men også dejligt med en dukkert :-)
 



Og vi overlevede jo i fin stil :-)
(ja ja, jeg var lidt forkølet bagefter, men det har kun taget et par måneder at blive af med den forkølelse igen...)
 Da jeg havde fået tørt tøj på var jeg ude og sejle i kano med Martin og en noget kvabset og gumpetung pige fra Global Friends. Hun havde aldrig sejlet i kano før, og hendes mangel på balance og motoriske formåen i kombination med en meget lille, ustabil OG utæt kano gjorde turen til mere spændende end sjov...
Men det var da hyggeligt, nok mest fordi vi ikke kæntrede, det var ellers meget tæt på!
 Her kan man se Solvik fra kanoen med badebroen og nogle lidt trætte udvekslingsstudenter, som nyder efterårssolen.
 Eva som sejler i kano, kvabset pige fra Global Friends tager billeder (med mit kamera, nøj jeg var nervøs for at hun skulle tabe det i vandet!)
Og et lille billede af Skærgården, som man jo bare aldrig bliver træt af at kigge på!

onsdag den 22. september 2010

Morgenløbetur langs vandet

 Stemningsbilleder fra en herlig morgenløbetur ved vandet...
Og en af de gode ting er, at man behøver ikke engang løbe særlig langt, der er vel 2-300 m til vandet, og så sti langs vandet helt ind til centrum eller ud til Bromma Lufthavnen

tirsdag den 21. september 2010

Klatring


En hel del tid bruger jeg i klättrecentret, som er det lokale klatrecenter. Det er anderledes end i Danmark, for her fungerer det præcist som et fitnesscenter og man skal altså ikke være medlem af nogen klub og man kan selv bestemme hvordan ens medlemsskab skal se ud.

Først skal man binde sig ordentligt fast, det kan godt ende ud i en konkurrence om hvem der kan binde dobbelt 8-talsknob hurtigst :-)


derefter udfører man "kamratkontroll", så man er sikker på at være ordentligt spændt fast og ikke falder ned. Jeg ville nu egentlig foretrække at kalde det "kompis-kolla", det ville være meget mere nutids-svenskt...

Her træner jeg hold-armene-strakt-og-hofterne-ind-til-væggen-teknik! Det er ret brugbart når man skal klatre noget som ikke bare er lige op og på store greb, og det er der faktisk ikke så meget der er. Jeg er begyndt at blive helt god til nogle teknikker. Forleden klatrede jeg en 6a+ rute. De nemmeste hedder 5a (og så b og c) og de sværeste der er i klatrecentret hedder vistnok 7c+.



Det her er Lenka, min amerikanske veninde, nabo og læremester. Hun er virkelig sej! Og rigtig god til at give tips og øvelser til hvordan man bliver bedre til at klatre. I dag klatrede hun en 7a rute!
Lenka er også virkelig god til at strikke - både på amerikansk og europæisk. Så hun har sat mig ind i et passende nybegynderprojekt som jeg sysler med fra tid til anden. Billeder fra pussle-kväll og hygge i køkkenet kommer snarest.

 In translation: This is Lenka, my American friend, neighbour and "teacher". She is really tough! And good at giving advices and practical challenges to be a better climber. Today she climbed a 7a!
Lenka is also very good at knitting - both in American and European style. She has made a descent beginnerproject for me that I am doing once in a while. Pictures from "pussle-kväll" (gossip- and knitting evening with the girls from class) and knitting in the kitchen will come asap.